menu
Close

Fire Vildmarksvandringer i Nationalpark Thy

 

Få adgang til webside med digitale rutehæfter, videointroduktioner og vejvisning til fire vandreture i Nationalpark Thy. Vil I ud at vandre, men er i tvivl om hvor I skal starte, hvad I kan opleve, og hvordan I finder vej, så er vandringerne af Vildmarksvandringer.dk løsningen

Nationalpark Thy rummer vidtstrakte landskaber, rene søer, små kystbyer og store klitplantager.

Vælg mellem fire vildmarksvandringer, som tilsammen giver et godt indtryk af, hvad Nationalpark Thy kan byde på. Fælles for dem er, at man starter og slutter sammen sted, og at man kan vælge at forkorte ruten undervejs.


De fire ruter er:

  1. Fra ensom kirke til Isbjerg (14 km)
  2. Fra sø til sø (12 km)
  3. Kystfiskeri, kunst og klitplantage (14 km)
  4. Kystklint, klit og plantage (16 km).

Helt ud hvor tranerne vender

Enkelte steder kommer I langt ud i vildmarken, hvor naturen råder, og hvor der kan synes langt til civilisationen. Vær derfor klar på at gå en lille omvej, hvis stien er oversvømmet i våde perioder. I kan være heldige at opleve både traner og krondyr, men I kan med garanti opleve nogle af de mange interessante historiske spor fra menneskers kamp med og mod naturen.

Opholdet inkluderer login til en webside med:

  • Introvideoer til ruterne.
  • Mulighed for opkald til turguide, som kan give gode råd pr. telefon.
  • Et digitalt rutehæfte til hver rute med oversigtskort og beskrivelser af ruternes interessepunkter.
  • Adgang til ruterne i Viewranger appen, så I kan følge med i, hvor I er på ruten.
  • Mulighed for tilkøb af en guide.

Se mere her!

I og omkring Agger

Der er flere oplagte vandreruter i området ved Agger Tange og Flade Sø. Kun en enkelt er afmærket med gule pile på røde egepæle i terrænet, men de øvrige giver sig selv og rummer fantastiske naturoplevelser.

1. Rundt om Flade Sø – ca. 10 km. Start i Agger by, gå op på diget og mod nord ad den afmærkede sti. Du har Vesterhavet på venstre hånd og først Agger by og siden Flade Sø på højre hånd. Stien følger søen mod øst, til du når landevejen. Gå ad landevejen og nyd synet af Flade Sø mod vest og Ørum Sø mod øst. Du kan fortsætte ad landevejen hele vejen til Krik, før du svinger tilbage mod Agger, eller du kan følge den afmærkede sti rundt om Flade Sø tilbage til Agger by.

2. Byrundtur – ca. 5 km. En anden og kortere rute er en gåtur rundt i Agger, der starter ved stranden, går ind i landet på en sti lige nord om byen, ned gennem de små gader og med en afstikker sydover til tangen, hvorefter du igen vender ansigtet mod vest og går syd om byen tilbage til stranden.

3. Tangen Rundt. - Du kan også vælge at gå syd på ad diget fra stranden i Agger by og nyde hele strækningen ud over Agger Tange. Her vil du opleve det helt særlige, det er, at have det brusende hav på den ene side og den roligere lagune og fjorden på den anden side. Når du når Høfde 72, kan du følge stien ud på Færgevejen og gå ad cykelstien tilbage til Agger by – eller du kan gå ad diget tilbage igen og se det hele lidt fra den anden side.

Se folder med vandreture her

 

Klitplantagerne i Sydthy

Klitplantagerne i Sydthy er en del af Nationalpark Thy, hvor diverse vandreture fører dig gennem klithede, skov, til kystklinter, søer og hav. Det meget smukke fyr fra 1883, Lodbjerg Fyr, er attraktion nummer ét, hvor både turister og lokale nyder en fantastisk udsigt.

Se folder her

Se kort her

 

Vestkyststien Agger - Bulbjerg

Vestkyststien Agger - Bulbjerg løber tæt ved det vindblæste Vesterhav. Den starter ved Agger Færgehavn og fortsætter mere end 100 km mod nord til Bulbjerg.

Se folder her

 

De forskellige foldere kan også hentes i Turist Hytten, hvor du også finder andet materiale med inspiration til aktiviteter i området.

 

 

Vælg mellem fire vildmarksvandringer, som tilsammen giver et godt indtryk af, hvad Nationalpark Thy kan byde på.

Bestil Vildmarks vandring her

Klar til Action?

Om det enten er på vand eller land, har vi aktiviteter der passer til alle behov
Book aktivitetBook overnatning
Copyright Norsk Hytte Udlejning 2023 - Design & udvikling: Norsite
MENU
envelopephonecross-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram